13. juli 2026 | Artikler
Et nyt speciale fra Aarhus Universitet peger på, at mange års intensivt muslingeskrab har haft betydelige konsekvenser for bundlivet i Lammefjorden.
Specialet er netop blevet forsvaret af Mette Østergaard Lauridsen, og Red Isefjord har fået tilladelse til at offentliggøre rapporten. Vi mener, at resultaterne fortjener stor opmærksomhed – både blandt borgere og hos de politikere og myndigheder, der har ansvaret for forvaltningen af Isefjorden.
Undersøgelsen bygger på prøver indsamlet i Lammefjorden og Holbæk Fjord i 2025, som sammenlignes med tilsvarende undersøgelser fra 1996. Ved hjælp af et anerkendt Before-After Control-Impact (BACI)-design undersøger specialet, hvordan bundfaunaen har udviklet sig i de to fjorde gennem næsten tre årtier.
Undersøgelsens vigtigste resultater
Specialet viser blandt andet:
- Et signifikant fald i biodiversiteten i Lammefjorden siden 1996 sammenlignet med Holbæk Fjord, som ikke er blevet skrabet intensivt for muslinger.
- Et signifikant fald i antallet af bundlevende dyr.
- En udvikling, hvor robuste og hurtigt koloniserende arter i stigende grad erstatter et mere varieret dyreliv – et mønster, der er karakteristisk for et forstyrret havbundsmiljø.
- Resultaterne peger samlet på, at langvarigt muslingeskrab kan have betydelige langsigtede konsekvenser for biodiversiteten og den funktionelle mangfoldighed i blødbundshabitater.
Forskningen understøtter behovet for en skånsom forvaltning
Siden Red Isefjord blev stiftet, har foreningen dokumenteret muslingeskrabets påvirkning gennem foto- og videooptagelser samt beretninger fra borgere langs fjorden. Dette speciale bidrager med ny, uafhængig forskning, som viser en markant tilbagegang i biodiversiteten i Lammefjordens bundfauna over de seneste 29 år.
Specialets resultater understreger behovet for, at hensynet til biodiversiteten får en mere fremtrædende plads i forvaltningen af fjorden. Når forskningen peger på betydelige langsigtede konsekvenser af muslingeskrab, bør det indgå i vurderingen af, om udfasningen af fiskerimetoden bør fremskyndes.
Red Isefjord vil fortsat samarbejde med forskere, myndigheder og borgere om at skabe den bedst mulige viden om Isefjordens tilstand. Kun med et solidt fagligt grundlag kan vi træffe de rigtige beslutninger for fjordens natur og sikre et rigere liv under overfladen for kommende generationer.
Specialet kan læses i sin fulde længde her:
Effects of Blue mussel dredging
9. juni 2026 | Artikler
Der er sket en ændring i bestyrelsen i Red Isefjord: Vores hidtidige formand, Torben Justesen, har valgt at træde tilbage for at hellige sig andre opgaver.
Vi vil gerne rette en stor og oprigtig tak til Torben for hans enorme indsats siden foreningens start. Hans engagement har været afgørende for, at Red Isefjord på kort tid er blevet en stærk stemme for fjorden.
Bestyrelsen har konstitueret sig på ny, og Peter Hvalkof er indtrådt som fungerende formand. Samtidig er Niels Henning Jensen trådt ind i bestyrelsen som første suppleant.
Red Isefjord står fortsat samlet om den opgave, vi blev stiftet for: At arbejde for en levende og sund Isefjord.
Vi fortsætter med at indsamle viden, skabe opmærksomhed om fjordens tilstand, arrangere møder og aktiviteter samt lægge pres på beslutningstagere for at forbedre miljøet i fjordsystemet.
Tak til alle medlemmer, frivillige og støtter, som bakker op om arbejdet. Sammen holder vi fokus på det, der er vigtigt: At få liv tilbage i fjorden.
// Red Isefjord
14. februar 2026 | Begivenheder
Ved forårsjævndøgn fredag 20. marts kl. 19:00 tænder vi bavner langs hele Isefjord og Roskilde Fjord.
For 1.000 år siden tændte man bavner for at varsle fare. Nu tænder vi dem igen – ikke for at advare mod fjender udefra, men for at råbe op om en fjord i krise: Livet under overfladen er presset af iltsvind, forurening og ødelagte levesteder.
Derfor samles vi i fællesskab og tænder bål for fjorden. Et lys i mørket kan ses langt.
Et fælles signal
Der er ikke ét centralt arrangement – og det er helt bevidst: Når flammerne tændes samtidig rundt om fjorden, skaber vi et stærkt fælles synligt signal: Fjorden har brug for os – og vi er klar til at handle.
Der vil flere steder være små lokale samlinger med taler, musik, fortællinger eller fællessang. Ja, vi hører også rygter om kanonaffyringer, shaman-ritualer og fakkeloptog. Hvert sted får sit eget præg – men budskabet er fælles.
Og du kan være med:
-
Mød op ved et af de planlagte bålsteder (se kortet nedenfor)
-
Tag venner og familie med
-
Eller arranger din egen lokale bavne et sted langs kysten eller dér, hvor du bor.
Vil du stå for et bål? Så skriv til: bavner@redisefjord.dk
Bavnekort
Der bliver arrangeret båltænding mange steder langs fjordlinjen, og der kommer hele tiden nye til. Vi er nu oppe på flere end 35 bavner fjordene rundt:
Bavnehæfte: Sange og en tale til fjorden
Vi har modtaget en række fine sange, som er blevet genfortolket i en fjordversion. Dem har vi samlet i et lille digitalt bavnehæfte, sammen med Talen til fjorden, som vi vil bede jer læse op ved hver bavne. Den er skrevet af Hannah Lutz, som er forfatte og underviser på Vallekilde Højskole.
Hent bavnehæftet til mobilvisning her
Hent bavnehæftet i printvenlig version her
14. februar 2026 | Begivenheder
Hvordan ved vi egentlig, hvordan det står til med livet i Isefjorden? Hvilke målinger bliver lavet – og hvordan bliver de brugt, når der træffes politiske beslutninger?
I dette foredrag giver marinbiolog Gunni Ærtebjerg et letforståeligt indblik i, hvordan overvågning af fjordens miljø foregår i praksis. Han fortæller blandt andet om:
- Hvordan man tidligere og i dag har målt fjordens tilstand
- Hvad det nationale overvågningsprogram (NOVANA) er, og hvad det kan bruges til
- Hvordan modeller og beregninger bruges til at vurdere udviklingen i vandmiljøet
- Hvor sikre vi kan være på de data, der ligger til grund for fremtidige reguleringer
- Og hvad lokale foreninger og borgere realistisk kan bidrage med.
Foredraget henvender sig til alle med interesse for havmiljø, natur og samfund – ingen faglig forhåndsviden er nødvendig.
- Varighed: ca. 45 minutter
- Sted: Holbæk Bibliotek, Nygade 9
- Gratis: Tilmeld dig her
- Pladser: Maks. 60 deltagere
Efter foredraget afholder Red Isefjord generalforsamling. Denne del er kun for medlemmer.
29. december 2025 | Begivenheder
Hvordan kan et havområde gå fra at være rigt på liv til næsten tomt? Og hvorfor er Isefjorden i dag blandt de fjorde i Danmark med den laveste biodiversitet, selvom vandkvaliteten er blevet bedre?
I dette foredrag tager seniorforsker Jørgen L. S. Hansen fra Aarhus Universitet os med ned på havbunden og ind i et dramatisk, men virkeligt forløb: Kollapset af bundfaunaen i Kattegat og de danske fjorde. Siden midten af 1990’erne er artsrigdommen på havbunden faldet drastisk, og millioner af tons bunddyr er forsvundet fra fødekæderne. Konsekvenserne har været massive – blandt andet for bundfiskene og for torsken, som i dag er udryddelsestruet i Kattegat.
Isefjorden er tæt forbundet med Kattegat, men her kom livet på havbunden aldrig tilbage efter kollapset i 1990’erne. Hvorfor ikke? Hvad gik galt – og kunne det være undgået? Og hvad betyder det, at et nyt kollaps af bundfaunaen er i gang netop nu?
Med udgangspunkt i mange års data fra Isefjorden fortæller Jørgen L. S. Hansen om fjordens udvikling og om det aktuelle forskningssamarbejde mellem Aarhus Universitet og foreningen Red Isefjord. Foredraget giver indblik i de mekanismer, der er i spil, når et helt økosystem bryder sammen – men også i hvilke handlemuligheder der findes, og hvor lang tid der realistisk set går, før naturen kan komme sig igen, hvis vi handler klogt.
Foredraget er for alle med interesse for havet, fjordene, fiskeri, naturbeskyttelse og fremtidens forvaltning af vores indre farvande.
– Tid: 28. januar kl. 19.00
– Sted: Domus Felix, Bygaden 20, Lejre
– Arrangør: Foreningen Red Isefjord
– Pris: Gratis – alle er velkomne
