Historisk lokal opbakning til Redningsplan for Isefjord – over 90 kommunale kandidater bakker op

13. november 2025 | Artikler

Et markant antal kommunalpolitiske kandidater fra de seks kommuner rundt om
Isefjorden har nu skrevet under på Redningsplanen for Isefjord – en fælles plan for at
genoplive fjordens liv og genskabe et sundt havmiljø.

Over 90 kandidater fra alle seks fjordkommuner har tilsluttet sig planen, som er
udarbejdet af borgerbevægelsen Red Isefjord i samarbejde med fagfolk, politikere og
lokale ildsjæle. Det er formentlig enestående i Danmark, at så mange lokalpolitikere
forpligter sig til at samarbejde om et naturgenopretningsprojekt før et kommunalvalg.

Ideen til planen kommer fra Alternativets kandidat til byrådet i Frederikssund, Christina
Maria Petersen. Hun fik ideen på et dyk i sidste uge i den nordlige del af Isefjorden
sammen med medlem af Folketinget Torsten Gejl, Å

Foreningen ”Red Isefjorden” har sammen med fagfolk færdigudviklet planen og samlet
opbakning fra politikere i alle seks kommuner omkring vores store fjordsystem.

En plan med konkrete handlinger

Redningsplanen peger på fem hovedområder, hvor kommuner og stat kan handle:

1. Stop for muslingeskrab og fjernelse af bundfauna
2. Reduktion af kvælstofudledning fra landbrugsområder
3. Genopretning af fjordbunden med stenrev og ålegræs
4. Et fælles forsknings- og overvågningsprogram for fjordens økologi
5. Et varigt samarbejde mellem fjordkommunerne – et egentligt fjordråd.

Planen er allerede sendt til samtlige borgmesterkandidater og
kommunalbestyrelsesaspiranter i Holbæk, Odsherred, Lejre, Roskilde, Frederikssund og
Halsnæs kommuner. Responsen har været overvældende.

Torben Justesen, Formand for foreningen ”Red Isefjorden”:

“Det er første gang, vi ser en så bred politisk tilslutning til en konkret handlingsplan for fjorden. Det viser, at Isefjordens tilstand ikke længere er et partipolitisk spørgsmål – det handler om ansvar. Det allervigtigste er, at så mange politikere som muligt lægger hånden på kogepladen og lover at samarbejde om det meget store projekt det er, at genoplive Isefjorden. Nu kan vi komme i gang med at se på alle de andre faktorer, der er nødvendige at få på plads, når næringsstofferne i fjorden reduceres og vandet bliver klarere. Vi har fået svar fra politikere på tværs af partier, som klart siger: Nu skal der handles. Fjorden skal have ilt og liv igen – og det haster”

Christina Maria Petersen, byrådskandidat for Alternativet i Frederikssund:

”Vi fik ideen til at foreslå en redningsplan for Isefjorden, da vi var ude i fjorden på et dyk ved Alholm for at se et af de steder i Isefjorden, hvor der stadigvæk er lidt af det liv, der igen skal spredes ud i resten af fjorden. Der er så mange faktorer på plads, at vi er nødt til at lave en plan, som politikere i de seks kommuner omkring Isefjorden forpligter sig på at arbejde videre med. Isefjorden er så hårdt ramt, at ingen kan genoplive den alene.”

Joachim Hjerl, byrådskandidat for Radikale Venstre i Odsherred:

”Radikale Venstre i Odsherred bakker varmt op om tiltag, der har til hensigt at genskabe balance i Isefjordens økosystemer – herunder den Genoplivningsplan for Isefjorden, som foreningen Red Isefjord har lanceret. Vi vil dog gerne udfordre den præmis, at regenerative produktionsformer ikke bør sættes i værk før fjordens balance er genskabt. Tværtimod er det vores opfattelse, at regenerative indsatser kan være med til at fremskynde fjordens heling – så længe skala og placering er valgt med naturhensynet i højsædet. Vi glæder os til sammen med andre gode kræfter at udvikle en regenerativ strategi for vores fælles fjord.”

Det strømmer stadigvæk ind med støtteerklæringer fra byrådskandidater omkring Isefjorden og i Facebookgruppen ”Red Isefjorden” bliver de støttende kandidater noteret efterhånden som de løber ind.

Fælles ansvar for fjordens fremtid

Isefjorden er i dag blandt Danmarks mest belastede fjorde, med udbredte iltsvind,
døde bundområder og tab af biodiversitet.

Red Isefjord opfordrer nu kommunerne til at tage det næste skridt og gøre
Redningsplanen til grundlag for et samlet politisk initiativ.

Læs mere om redningsplanen og se alle underskiverne

Klik her

Genoplivningsplan for Isefjorden

13. november 2025 | Artikler

Dette dokument er et forslag til en genoplivningsplan for Isefjorden, udarbejdet i samarbejde mellem Red Isefjord, Gunni Ærtebjerg og Jørgen L. S. Hansen (Aarhus Universitet), MF Torsten Gejl (Å). Planen har opbakning fra en række politikere, NGO’er og fagfolk, herunder Stiig Markager, der deler ønsket om at bringe livet tilbage i Isefjorden.

Planen vil løbende kunne justeres i takt med ny viden og politiske prioriteringer. Målet er, at kommunalpolitikere fra alle seks kommuner omkring fjorden tager planen med ind i de nye byråd som udgangspunkt for et tværpolitisk og tværkommunalt samarbejde om at genoplive fjorden.

Status

Økosystemet i Isefjorden er alvorligt svækket: antallet af fisk og diversiteten af arter er kraftigt reduceret, store dele af ålegræsset er forsvundet, stenrevene er fjernet, og vandet er belastet med kvælstof, tungmetaller og pesticider.

Ifølge faglige vurderinger er artsdiversiteten i bundmiljøet reduceret til omkring 10 % af det oprindelige niveau, mens enkelte arter fortsat findes lokalt i reducerede bestande.

Der er dog grund til håb. Med den grønne trepartsaftale ventes kvælstofudledningen til fjordsystemet gradvist at falde, og fiskeriaftalen rummer en målsætning om, at muslingefiskeri med bundskrab skal ophøre inden for syv år. Fjordens tilstand kræver dog, at forbedringer iværksættes hurtigere og at kommuner, forskere og civilsamfund arbejder parallelt for at styrke naturens modstandskraft.

Indsatsområder

Følgende punkter udgør indsatsområder, som skal afklares og prioriteres i samarbejde mellem kommunerne, staten, forskningsinstitutioner og civilsamfundet. Hvert initiativ bør vurderes fagligt og økonomisk, og indsatsen bør planlægges, så aktiviteterne støtter hinanden og skaber størst mulig samlet effekt. Det vigtigste indsatsområde er ophør af muslingeskrab i Isefjorden, da fjordens bundmiljø ikke kan genskabes, før denne aktivitet ophører.

1. Muslingeskrab og bundpåvirkende aktiviteter

Fjordens bundmiljø er hårdt belastet og kræver ro for at kunne genoprettes. Muslingeskrab og andre aktiviteter, der påvirker fjordbunden, bør ophøre hurtigst muligt, så de naturlige økosystemer kan genopbygges.

Eventuelle fremtidige initiativer – herunder såkaldte regenerative produktionsformer eller andre former for udnyttelse af bundlevende organismer – skal vurderes grundigt, dokumenteres videnskabeligt og godkendes politisk, før de iværksættes. Først når fjordens økologiske balance er genskabt, kan der eventuelt overvejes forsøg eller projekter, der bygger på naturens egne processer og ikke skader bundfauna eller biodiversitet.

2. Udlægning af stenrev

Kortlæg, hvor der tidligere har været stenrev, og hvor udlægning i dag vil være mest gavnlig. Formålet er at genskabe stabile bundforhold og nye levesteder for flora og fauna – ikke nødvendigvis på de historiske positioner, men dér, hvor effekten bliver størst.

3. Overvågning og forskning

Et sammenhængende måleprogram for vandkvalitet, bundfauna og biodiversitet er nødvendigt for at dokumentere udviklingen og styre indsatsen. Der bør igangsættes et forskningsprojekt om pesticider i fjorden, da der i dag findes meget begrænset viden om koncentrationer og biologiske effekter. Projektet kan gennemføres i samarbejde mellem forskningsinstitutioner og myndigheder og eventuelt indgå i den grønne treparts måleprogram.

4. Ålegræs

Udplantning skal bygge på kortlægning og forsøg i områder med god vandudskiftning og uden aktivt muslingefiskeri. Kortlægningen bør vise, hvor meget ålegræs der er forsvundet, og hvor evt. genplantning vil give størst gevinst for iltproduktion og biodiversitet.

5. Udsætning af fisk

Der skal udarbejdes en fagligt baseret plan for udsætning af fisk, hvor der tages hensyn til økologisk balance og naturlige fødekæder. Formålet er at understøtte genopbygningen af et stabilt fiskesamfund – ikke at øge det samlede fiskeritryk.

6. Håndtering af slam

I visse områder er der op til én meter slam på bunden. Eksperter bør vurdere, om fjernelse i udvalgte zoner vil gavne fjordens økologi, eller om naturlig omdannelse er mere hensigtsmæssig. Slammet indeholder store mængder organisk kulstof, og eventuelle tiltag skal ske på solidt videnskabeligt grundlag med fokus på at minimere klimabelastning.

7. Spøgelsesgarn

Der bør først gennemføres en screening af Isefjorden for at vurdere omfanget og betydningen af eventuelle spøgelsesgarn. Hvis screeningen viser, at problemet er væsentligt, kan der efterfølgende iværksættes en målrettet indsats for fjernelse i samarbejde med dykkerklubber, foreninger og fonde. En sådan indsats vil kunne bidrage til at reducere mikroplast, tungmetaller og unødvendig fiskedød samt forbedre fjordens samlede økologiske tilstand.

Organisering og samarbejde

Hvordan samarbejdet bedst organiseres – om gennem direkte kommunalt samarbejde eller via et egentligt fjordråd – må afklares politisk. Det afgørende er, at indsatserne koordineres og iværksættes parallelt, så effekten bliver størst, og fagligheden fastholdes.

Spørgsmål om økonomi og ansvarsfordeling skal naturligvis afklares, men der ligger ingen økonomiske bindinger i denne plan. De seks kommuner kan indgå samarbejder, søge fondsmidler og – hvor det er relevant – arbejde for statslig medfinansiering. Ved at stå sammen kan kommunerne opnå store resultater, både fagligt og økonomisk.

Afslutning

Genoplivningen af Isefjorden kræver fælles ansvar, faglig indsigt og vilje til samarbejde på tværs af partier og kommunegrænser. Denne plan er ikke et færdigt svar, men et fælles udgangspunkt for handling, hvor forskere, politikere, erhverv og civilsamfund sammen kan skabe løsninger.
Isefjorden er et fællesgode – og dens fremtid afhænger af, at vi handler i fællesskab.

Underskrivere af Redningsplanen

Listen udvides løbende – opdateret den 13. november 2025

Faglige støtter

Stiig Markager (AU)
Jørgen L. S. Hansen (AU)
Helene Meden Hansen (Greenpeace)

Frederikssund

Tina Tving Stauning (A)
Jesper Wittenburg (A)
Susanne Bettina Jørgensen (A)
Bjørn Rasmussen (A)
Anja Bisp Pedersen (A)
Senol Kahraman (A)
Casper Harild-Ankersen (A)
Sophia Sanne Teresa Johansen (A)
Lars Jepsen (A)
Magni Cederholm (A)
Kenneth Jensen (A)
Anne-Lise Kuhre (A)
Maria Katarina Nielsen (B)
Thomas Hansen (B)
Søren Andreasen Weimann (B)
Anders Madsen (F)
Kaja Jacobsen (F)
Janne Elsborg (F)
Ali Moussa (F)
Stephan Stauersbøl (F)
Anna Paulsen (F)
Rasmus Petersen (Ø)
Ulrik Goos Iversen (Ø)
Christina Maria Petersen (Å)
Ludvig Wittrup (Å)

Halsnæs

Mie Mai Reimers (B)
Nanna Høyrup Andersen (Å)
Birgit Gundorph-Malling (B)
Marianne Lunden (Å)

Holbæk

Christina Krzyrosiak Hansen (A)
Emrah Tuncer (B)
Jesper Hartøft Skajem (F)
Jakob Villadsen (F)
Lykke Palm (F)
Bente Røtting (F)
Morten Holme (F)
Anna Theodora Pihl Brandt (F)
Claus O. Jørgensen (F)
Semir Demiri (F)
Jarl Sabro (F)
Bjørn Olsen (F)
Lars-Emil Woetmann (Å)

Lejre

Ivan Mott (Ø)
Mia Mottelson (Ø)
Anders Lange (Ø)
Peter Sølvsten (Ø)
Amanda Badu (Ø)
Anders Moe (F)
Mikael Ralf Larsen (F)
Anton Hannibal Gregersen (Å)
Troels Land (Ø)
Anders Lange Jørgensen (Ø)

Odsherred

Karina Vincentz (Ny Odsherred)
Søren Myrup (B)
Joachim Hjerl (B)
Thomas Nicolaisen (B)
Bo Espersen (B)
Niels Glahn (B)
Marianne Fritzen (B)
Sebastian Cohrt (B)
Anders Holst (B)
Mie Revsbech Møller (B)
Rasmus Jenlar Ellekjær (B)
Christian Vandel (B)
Morten Alfred Juul Olsen (B)
Gurli Rønnekilde (B)
Kate Jensen (B)
Allan Haslund (B)
Poul Erik Pedersen (B)
Gitte Terp Henriksen (F)
Per Spejder Larsen (SF)
Jeppe Lynge Ravn (Ø)
Anna Herand (Ø)
Mads Bruun Pedersen (Ø)
Joan Augustenborg (Ø)
Mayanoa Kjærgård (Å)

Roskilde

Karina Berg (B)
Helena Tjørnelund (B)
Andreas Nøhr Vestergaard (B)
Jeppe Fransson (B)
Filiz Thunø (A)
Claus Larsen (A)
Troels Toft (A)
Mette Truesen (F)
Adam Ahlstrand Christensen (Ø)
Anne Haarløv (Ø)
Ellie Sabransky (Ø)
Anna Bondo Nielsen (Ø)
Danny Nielsen (Ø)
Tina Boel (F)
Kim Raben (F)
Jeanne Bergmansen (F)
Kim Elmose (F)
Susanne Bech (F)
Ane Ring Laursen (F)
Julia Hunt (F)
Isabella Apelroth (Å)
Dorthe Pagh (A)
Jean Luc (A)
René Vejby Kierch (A)
Anne Marie Wulff Hedenborg (A)
Samir Salameh
Frank Hvid Petersen (A)