Åbent brev til muslingeskraberne: Træk Ronja og Fortuna hjem

Åbent brev til muslingeskraberne: Træk Ronja og Fortuna hjem

Isefjorden er i alvorlig miljømæssig krise. Alligevel fortsætter to muslingeskrabere deres bundslæbende fiskeri i fjorden. Ejerne kan stoppe det i morgen – hvis de vil.

Åbent brev til ejerne af Fortuna og Ronja

9. september 2026

Til
Wittrup P/R
c/o Stig Wittrup
Snaptun Strandvej 1
7130 Juelsminde

og

Fortuna Muslinger ApS
v/Tage Petersen
Øroddevej 100A
7900 Nykøbing Mors

Isefjordens miljøtilstand er alvorligt forringet. I perioden 2015–2021 blev fjorden klassificeret som værende i moderat økologisk tilstand, men de seneste 5 år han den været i ringe økologisk tilstand. Det er stik imod målet om, at Danmark skal sikre god økologisk tilstand i vores fjorde og kystvande.

Vi mener, at det omfattende fiskeri efter blåmuslinger med bundslæbende redskaber er en væsentlig del af problemet. Fiskeriet foregår i Isefjorden med jeres to specialbyggede muslingeskrabere, Fortuna og Ronja.

Konsekvenserne mærkes ikke kun under havoverfladen. De mærkes også af de mennesker, der bor omkring fjorden, og af de mange turister og fritidsbrugere, som kommer hertil for at opleve et levende fjordmiljø. Det er blevet stadig vanskeligere at fange fisk fra kysten, og selv en beskeden fangst af rejer kan kræve mange timers indsats.

Tilladelserne er påklaget

Fortuna og Ronja har kajplads i Hundested Havn og fortsætter dermed deres fiskeri i Isefjorden.

I marts 2026 blev der udstedt nye tilladelser til muslingeskrab med de to fartøjer. Efter vores advokaters vurdering er tilladelserne ulovlige, og i Red Isefjord har vi derfor indgivet klage med krav om, at de to tilladelser annulleres. Men en eventuel juridisk afgørelse behøver ikke være forudsætningen for, at der bliver handlet.

I kan gøre en forskel nu

I, som ejer de to fartøjer, har mulighed for at give Isefjorden en øjeblikkelig håndsrækning: Stop muslingeskrabet i Isefjorden og træk Fortuna og Ronja hjem. Det vil være et konkret og øjeblikkeligt bidrag til at mindske presset på fjordens miljø. Derfor opfordrer vi jer til at tage dette skridt – af hensyn til Isefjorden, til de mennesker, der bor omkring den, og til de mange, der hvert år besøger og bruger fjorden.

Isefjorden har brug for, at vi handler nu.

Med venlig hilsen,

Peter Hvalkof, forperson i Red Isefjord

Hvornår ved vi nok til at handle?

Hvornår ved vi nok til at handle?

Kystvandrådet anerkender, at muslingeskrab kan skade fjordens økosystem. Alligevel anbefaler rådet ikke en hurtigere udfasning. Red Isefjord mener, at vi allerede ved nok til at handle – fjordene kan ikke vente til 2034.

(mere…)

Foredrag med Karen Timmermann: Er der håb for fjordene?

Foredrag med Karen Timmermann: Er der håb for fjordene?

Den 20. oktober vil Karen Timmermann fortælle os om miljøtilstanden i Roskilde Fjord og Isefjorden. Med afsæt i både fortidens naturrigdomme og nutidens miljøudfordringer belyser hun, hvad der er sket med fjordenes økosystemer, og diskuterer, om de nuværende politiske initiativer er tilstrækkelige til at genskabe et rigt havmiljø, der kan modstå fremtidens klimaændringer.

Isefjorden og Roskilde Fjord er blandt Danmarks smukkeste fjordlandskaber. I århundreder har de været rige på fugle, fisk, ålegræsenge, skaldyrbanker og et mangfoldigt dyre- og planteliv. Men under overfladen tegner der sig i dag et helt andet billede. Vandet er blevet mere uklart, der er for mange alger, ålegræsset er mange steder forsvundet, og iltsvind rammer fjordene stadig hyppigere.
Udledninger af næringsstoffer fra oplandet er den væsentligste årsag til den dårlige miljøtilstand, men også muslingeskrab, miljøfarlige stoffer og klimaforandringer bidrager til presset på økosystemerne.
Den Grønne Trepartsaftale sigter mod at reducere næringsstofudledningen, og der er planer om at udfase muslingefiskeriet. Men vil det være nok til at vende udviklingen? Og hvordan ser vejen tilbage mod sunde og robuste fjorde ud?

Om Karen Timmermann

Karen Timmermann er professor i kystøkologi ved DTU, medlem af Biodiversitetsrådet, nedsat af Folketinget, og medlem af Kystvandrådet for Isefjorden og Roskilde Fjord. Gennem mere end to årtier har hun forsket i havmiljø, fjorde og kystnære økosystemer og rådgivet myndigheder om, hvordan havmiljøet -og naturen – kan beskyttes og genoprettes.

Information

  • Tid: Tirsdag, 20. oktober kl. 19.00
  • Sted: Aktivitetscentret Skibby, Nyvej 7b, 4050 Skibby
  • Arrangør: Foreningen Red Isefjord
  • Pris: Gratis – alle er velkomne
Mød Red Isefjord på kajen til Fjordens Dag 2026

Mød Red Isefjord på kajen til Fjordens Dag 2026

Søndag den 16. august kan du møde Red Isefjord på Holbæk Havn, når Fjordens Dag inviterer til en blå-grøn folkefest for hele familien.

Kom forbi vores stand og få et kig under overfladen. Vi viser, hvad der sker i Isefjord – og hvorfor der er brug for handling, hvis fjorden igen skal blive et levende og mangfoldigt havområde.

Fjordens Dag – en blå-grøn folkefest

Søndag den 16. august fra kl. 11-15 kan du møde lokale foreninger, aktører og fagfolk og opleve et væld af gratis aktiviteter både på vandet og langs havnen.

I år er Fjordens Dag slået sammen med Klimasejladsfestivalen, så dagen byder både på oplevelser, fællesskab og ny viden om vores fælles fjord. Der bliver blandt andet fokus på fjordens natur og miljø, maritime aktiviteter, grønne initiativer, foredrag, musik og masser af aktiviteter for både børn og voksne.

Red Isefjord er med – og hos os kan du komme helt tæt på det, der foregår under overfladen.

Kom tæt på livet i fjorden

Hvordan renser blåmuslinger egentlig vandet? Hvordan ser havbunden ud under overfladen? Og hvad sker der med dyr og fisk, når gamle fiskeredskaber bliver liggende på fjordbunden?

På Fjordens Dag kan du få svarene hos Red Isefjord.

Se blåmuslingerne rense fjordvandet

Vi opstiller akvarier, hvor du med egne øjne kan se, hvordan blåmuslinger filtrerer vandet.

Blåmuslinger er naturlige filtratorer. De suger vand ind, filtrerer blandt andet plankton og organiske partikler fra og sender det filtrerede vand tilbage. Det er en fascinerende proces – og samtidig et godt eksempel på, hvordan naturens egne økosystemer kan være med til at holde vandet klart og skabe bedre livsbetingelser i fjorden.

Kom og se, hvor meget vand en musling kan filtrere, og hør mere om muslingernes rolle i Isefjordens økosystem.

Spøgelsesgarn – fiskeredskaber, der fortsætter med at fange

Vi får også besøg af en skolebåd, hvor du kan blive klogere på spøgelsesgarn.

Når fiskegarn og andre fiskeredskaber går tabt eller efterlades på havbunden, kan de fortsætte med at fange fisk, krabber og andre dyr. Redskaberne kan dermed blive ved med at gøre skade, selv om de ikke længere bliver brugt.

På skolebåden kan du høre mere om problemet, se hvordan spøgelsesgarn findes og få information om, hvordan de kan fjernes fra fjordbunden.

Det er et konkret eksempel på, hvordan vi mennesker kan efterlade spor i havet – men også på, at vi faktisk kan gøre noget ved problemet.

Se Isefjord fra havbunden – før og nu

Noget af det mest tankevækkende på vores stand bliver billeder og video fra havbunden.

Vi viser optagelser, der dokumenterer forholdene i Isefjord før og nu. Billederne fortæller historien om en fjord, der gennem årene er blevet kraftigt forringet.

Under den blanke havoverflade kan virkeligheden være en helt anden: færre planter, færre levesteder og et økosystem, der er under stort pres.

Når man ser udviklingen på billeder, bliver det tydeligt, hvorfor vi mener, at Isefjord har brug for en reel genoplivning.

Vi vil gerne vise både det, der er gået galt, og det potentiale, der stadig findes, hvis vi får skabt de rigtige rammer for fjordens natur.

Mød de mennesker, der kæmper for Isefjord

Hos Red Isefjord arbejder vi for en levende fjord med rent vand, en sund havbund og plads til et rigt plante- og dyreliv.

På Fjordens Dag kan du møde nogle af de miljøaktivister og frivillige, der lægger kræfter i arbejdet.

Kom forbi til en snak om:

  • hvad der er galt med Isefjord
  • hvad Red Isefjord arbejder for
  • hvad vi konkret gør for at dokumentere og beskytte fjorden
  • hvordan du selv kan engagere dig
  • og hvordan du kan støtte arbejdet.

Du behøver ikke være biolog, dykker eller miljøekspert for at gøre en forskel. Engagement begynder ofte med en samtale, et medlemskab, en frivillig indsats eller bare med at være med til at sprede budskabet.

Du kan også støtte Red Isefjord ved at blive medlem eller købe en af vores T-shirts.

Vi ses på kajen søndag den 16. august!

Se det fulde program for Fjordens Dag her.

Nyt speciale: Langvarigt muslingeskrab knyttes til markant fald i biodiversiteten i Lammefjorden

Nyt speciale: Langvarigt muslingeskrab knyttes til markant fald i biodiversiteten i Lammefjorden

Et nyt speciale fra Aarhus Universitet peger på, at mange års intensivt muslingeskrab har haft betydelige konsekvenser for bundlivet i Lammefjorden.

Specialet er netop blevet forsvaret af Mette Østergaard Lauridsen, og Red Isefjord har fået tilladelse til at offentliggøre rapporten. Vi mener, at resultaterne fortjener stor opmærksomhed – både blandt borgere og hos de politikere og myndigheder, der har ansvaret for forvaltningen af Isefjorden.

Undersøgelsen bygger på prøver indsamlet i Lammefjorden og Holbæk Fjord i 2025, som sammenlignes med tilsvarende undersøgelser fra 1996. Ved hjælp af et anerkendt Before-After Control-Impact (BACI)-design undersøger specialet, hvordan bundfaunaen har udviklet sig i de to fjorde gennem næsten tre årtier.

Undersøgelsens vigtigste resultater

Specialet viser blandt andet:

  • Et signifikant fald i biodiversiteten i Lammefjorden siden 1996 sammenlignet med Holbæk Fjord, som ikke er blevet skrabet intensivt for muslinger.
  • Et signifikant fald i antallet af bundlevende dyr.
  • En udvikling, hvor robuste og hurtigt koloniserende arter i stigende grad erstatter et mere varieret dyreliv – et mønster, der er karakteristisk for et forstyrret havbundsmiljø.
  • Resultaterne peger samlet på, at langvarigt muslingeskrab kan have betydelige langsigtede konsekvenser for biodiversiteten og den funktionelle mangfoldighed i blødbundshabitater.

Forskningen understøtter behovet for en skånsom forvaltning

Siden Red Isefjord blev stiftet, har foreningen dokumenteret muslingeskrabets påvirkning gennem foto- og videooptagelser samt beretninger fra borgere langs fjorden. Dette speciale bidrager med ny, uafhængig forskning, som viser en markant tilbagegang i biodiversiteten i Lammefjordens bundfauna over de seneste 29 år.

Specialets resultater understreger behovet for, at hensynet til biodiversiteten får en mere fremtrædende plads i forvaltningen af fjorden. Når forskningen peger på betydelige langsigtede konsekvenser af muslingeskrab, bør det indgå i vurderingen af, om udfasningen af fiskerimetoden bør fremskyndes.

Red Isefjord vil fortsat samarbejde med forskere, myndigheder og borgere om at skabe den bedst mulige viden om Isefjordens tilstand. Kun med et solidt fagligt grundlag kan vi træffe de rigtige beslutninger for fjordens natur og sikre et rigere liv under overfladen for kommende generationer.

Specialet kan læses i sin fulde længde her:

Effects of Blue mussel dredging

Nyt fra foreningen

Nyt fra foreningen

Der er sket en ændring i bestyrelsen i Red Isefjord: Vores hidtidige formand, Torben Justesen, har valgt at træde tilbage for at hellige sig andre opgaver.

Vi vil gerne rette en stor og oprigtig tak til Torben for hans enorme indsats siden foreningens start. Hans engagement har været afgørende for, at Red Isefjord på kort tid er blevet en stærk stemme for fjorden.

Bestyrelsen har konstitueret sig på ny, og Peter Hvalkof er indtrådt som fungerende formand. Samtidig er Niels Henning Jensen trådt ind i bestyrelsen som første suppleant.

Red Isefjord står fortsat samlet om den opgave, vi blev stiftet for: At arbejde for en levende og sund Isefjord.

Vi fortsætter med at indsamle viden, skabe opmærksomhed om fjordens tilstand, arrangere møder og aktiviteter samt lægge pres på beslutningstagere for at forbedre miljøet i fjordsystemet.

Tak til alle medlemmer, frivillige og støtter, som bakker op om arbejdet. Sammen holder vi fokus på det, der er vigtigt: At få liv tilbage i fjorden.

// Red Isefjord

 

20. marts: Vi tænder bavnerne for fjorden

20. marts: Vi tænder bavnerne for fjorden

Ved forårsjævndøgn fredag 20. marts kl. 19:00 tænder vi bavner langs hele Isefjord og Roskilde Fjord.

For 1.000 år siden tændte man bavner for at varsle fare. Nu tænder vi dem igen – ikke for at advare mod fjender udefra, men for at råbe op om en fjord i krise: Livet under overfladen er presset af iltsvind, forurening og ødelagte levesteder.

Derfor samles vi i fællesskab og tænder bål for fjorden. Et lys i mørket kan ses langt.

Et fælles signal

Der er ikke ét centralt arrangement – og det er helt bevidst: Når flammerne tændes samtidig rundt om fjorden, skaber vi et stærkt fælles synligt signal: Fjorden har brug for os – og vi er klar til at handle.

Der vil flere steder være små lokale samlinger med taler, musik, fortællinger eller fællessang. Ja, vi hører også rygter om kanonaffyringer, shaman-ritualer og fakkeloptog. Hvert sted får sit eget præg – men budskabet er fælles.

Og du kan være med:

  • Mød op ved et af de planlagte bålsteder (se kortet nedenfor)

  • Tag venner og familie med

  • Eller arranger din egen lokale bavne et sted langs kysten eller dér, hvor du bor.

Vil du stå for et bål? Så skriv til: bavner@redisefjord.dk

Bavnekort

Der bliver arrangeret båltænding mange steder langs fjordlinjen, og der kommer hele tiden nye til. Vi er nu oppe på flere end 35 bavner fjordene rundt:

Bavnehæfte: Sange og en tale til fjorden

Vi har modtaget en række fine sange, som er blevet genfortolket i en fjordversion. Dem har vi samlet i et lille digitalt bavnehæfte, sammen med Talen til fjorden, som vi vil bede jer læse op ved hver bavne. Den er skrevet af Hannah Lutz, som er forfatte og underviser på Vallekilde Højskole.

Hent bavnehæftet til mobilvisning her

Hent bavnehæftet i printvenlig version her

Foredrag 12. marts: Isefjordens miljø

Foredrag 12. marts: Isefjordens miljø

Hvordan ved vi egentlig, hvordan det står til med livet i Isefjorden? Hvilke målinger bliver lavet – og hvordan bliver de brugt, når der træffes politiske beslutninger?
I dette foredrag giver marinbiolog Gunni Ærtebjerg et letforståeligt indblik i, hvordan overvågning af fjordens miljø foregår i praksis. Han fortæller blandt andet om:
  • Hvordan man tidligere og i dag har målt fjordens tilstand
  • Hvad det nationale overvågningsprogram (NOVANA) er, og hvad det kan bruges til
  • Hvordan modeller og beregninger bruges til at vurdere udviklingen i vandmiljøet
  • Hvor sikre vi kan være på de data, der ligger til grund for fremtidige reguleringer
  • Og hvad lokale foreninger og borgere realistisk kan bidrage med.
Foredraget henvender sig til alle med interesse for havmiljø, natur og samfund – ingen faglig forhåndsviden er nødvendig.
  • Varighed: ca. 45 minutter
  • Sted: Holbæk Bibliotek, Nygade 9
  • Gratis: Tilmeld dig her
  • Pladser: Maks. 60 deltagere

Efter foredraget afholder Red Isefjord generalforsamling. Denne del er kun for medlemmer.