20. oktober 2026 | Artikler
Foredrag med Kjeld Hansen og Hans Jørn Kolmos torsdag den 26. november 2026 kl. 19.00 på Asnæs Skole.
Red Isefjord inviterer i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Odsherred til en aften om pesticider, antibiotika og de alvorlige konsekvenser af vores brug af dem.
Pesticider og antibiotika blev hyldet som mirakelmidler, da de for alvor vandt frem efter Anden Verdenskrig. De har reddet millioner af menneskeliv og spillet en afgørende rolle i udviklingen af det moderne landbrug og sundhedsvæsen. Men i dag står vi over for en alvorlig bagside: Overforbrug og mangelfuld regulering truer med at sætte de store fremskridt over styr.
Hvordan påvirker sprøjtegifte vores natur, biodiversitet og drikkevand? Hvilke konsekvenser har det omfattende antibiotikaforbrug i landbruget for udviklingen af resistente bakterier – og dermed for vores muligheder for at behandle infektioner? Og hvad betyder det hele for vores miljø, vores sundhed og kommende generationers fremtid?
Det er nogle af de spørgsmål, journalist og miljøforfatter Kjeld Hansen og professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos, en af Danmarks førende eksperter i antibiotikaresistens, sætter fokus på i foredraget Fra mirakel til mareridt.
Med afsæt i deres arbejde belyser de, hvordan pesticider og antibiotika, der oprindeligt blev betragtet som løsninger på store samfundsproblemer, også kan skabe nye og vidtrækkende udfordringer. Det gælder blandt andet tab af biodiversitet, forurening af drikkevandet og udviklingen af bakterier, som vores antibiotika ikke længere kan bekæmpe effektivt.
Aftenen lægger op til refleksion over, hvordan vi forvalter vores naturressourcer, beskytter vores drikkevand og sikrer en mere bæredygtig fremtid. For det handler ikke kun om landbrug og medicin – det handler også om naturen omkring os, vores fælles sundhed og det ansvar, vi har over for kommende generationer.
Kom og vær med til en vigtig aften med viden, perspektiver og debat om nogle af de udfordringer, vi er nødt til at forholde os til.
Praktisk information
- Dato: Torsdag den 26. november 2026
- Tid: Kl. 19.00
- Sted: Asnæs Skole, Stadionvej 6, 4550 Asnæs
- Arrangører: Red Isefjord og Danmarks Naturfredningsforening Odsherred
10. oktober 2026 | Begivenheder
Den 20. oktober vil Karen Timmermann fortælle os om miljøtilstanden i Roskilde Fjord og Isefjorden. Med afsæt i både fortidens naturrigdomme og nutidens miljøudfordringer belyser hun, hvad der er sket med fjordenes økosystemer, og diskuterer, om de nuværende politiske initiativer er tilstrækkelige til at genskabe et rigt havmiljø, der kan modstå fremtidens klimaændringer.
Isefjorden og Roskilde Fjord er blandt Danmarks smukkeste fjordlandskaber. I århundreder har de været rige på fugle, fisk, ålegræsenge, skaldyrbanker og et mangfoldigt dyre- og planteliv. Men under overfladen tegner der sig i dag et helt andet billede. Vandet er blevet mere uklart, der er for mange alger, ålegræsset er mange steder forsvundet, og iltsvind rammer fjordene stadig hyppigere.
Udledninger af næringsstoffer fra oplandet er den væsentligste årsag til den dårlige miljøtilstand, men også muslingeskrab, miljøfarlige stoffer og klimaforandringer bidrager til presset på økosystemerne.
Den Grønne Trepartsaftale sigter mod at reducere næringsstofudledningen, og der er planer om at udfase muslingefiskeriet. Men vil det være nok til at vende udviklingen? Og hvordan ser vejen tilbage mod sunde og robuste fjorde ud?
Om Karen Timmermann
Karen Timmermann er professor i kystøkologi ved DTU, medlem af Biodiversitetsrådet, nedsat af Folketinget, og medlem af Kystvandrådet for Isefjorden og Roskilde Fjord. Gennem mere end to årtier har hun forsket i havmiljø, fjorde og kystnære økosystemer og rådgivet myndigheder om, hvordan havmiljøet -og naturen – kan beskyttes og genoprettes.
Information
- Tid: Tirsdag, 20. oktober kl. 19.00
- Sted: Aktivitetscentret Skibby, Nyvej 7b, 4050 Skibby
- Arrangør: Foreningen Red Isefjord
- Pris: Gratis – alle er velkomne
23. september 2026 | Begivenheder
Med oplæg om Den Grønne Trepart og arbejdet med at fjerne spøgelsesnet.
(mere…)
23. september 2026 | Artikler, Muslingeskrab
I et åbent brev opfordrede Red Isefjord for nylig muslingefiskerne til at trække deres fartøjer hjem. Nu svarer ejeren af kutteren Ronja, med en opsigtsvækkende melding: “Fiskerne vil gerne ud.”
Det er ikke Red Isefjord, der siger det. Det er fiskeren selv.
Rasmus Wittrup er direktør i Wittrup PR og ejer af kutteren Ronja, som skraber muslinger i Isefjord. I sit svar til Red Isefjord peger han på, at fiskerne har investeret store beløb i både og fiskerirettigheder, og at de derfor har brug for en ordentlig vej ud af erhvervet. Han efterlyser en frivillig kompensations- og omstillingsordning, som kan gøre det muligt for fiskerne at stoppe.
Spørgsmålet er altså ikke, om muslingeskrabet i Isefjord skal udfases, men hvordan og hvor hurtigt det kan ske.
Hvorfor fortsætter muslingeskrabet?
I juli 2026 meldte Miljøministeriet ud, at muslingefiskeriet i blandt andet Isefjord skal ophøre senest 30. september 2034. Samtidig understregede ministeriet, at ambitionen er at få muslingefiskeriet udfaset før 2034, og at der er afsat 13 mio. kr. til fiskere, der ønsker at omstille sig eller træde ud af fiskeriet tidligere.
Alligevel fortsætter muslingeskrabet i Isefjorden.
Politikerne har besluttet, at muslingefiskeriet skal udfases. Fiskerne siger, at de gerne vil ud. Og samtidig fortsætter fiskeriet. Det er et paradoks.
Det samme budskab kommer nu fra Limfjorden
I går bragte DR en historie om muslingefiskerne i Limfjorden, hvor budskabet ligeledes er, at fiskerne ønsker hjælp til at komme ud af erhvervet.
DR: Muslingefiskernes sidste nødråb – hjælp os med at lukke vores erhverv
Dermed tegner der sig et billede af et erhverv, hvor både miljøhensyn og fiskernes egne interesser peger i retning af en omstilling.
For Red Isefjord er det afgørende, at Isefjorden får mulighed for at komme sig. Vi mener derfor fortsat, at det bundslæbende muslingefiskeri bør ophøre. Hvis fiskerne gerne vil ud, og samfundet ønsker fiskeriet udfaset, hvorfor skal vi så vente?
Det er et spørgsmål, der nu må rettes til politikerne.
Måske er tiden inde til, at miljøorganisationer, fiskere, kommuner og politikere finder sammen om at få gennemført den løsning, som allerede er politisk besluttet – og få skabt en ordentlig vej ud af erhvervet for de fiskere, der ønsker det.
Vi offentliggør hele svaret
Rasmus Wittrup har givet Red Isefjord tilladelse til at offentliggøre sit svar på vores åbne brev. Vi bringer det derfor her i sin fulde længde.
Vi gør det, fordi vi mener, at debatten om Isefjorden bliver bedre, når også fiskernes perspektiv kommer frem. Vi er ikke enige i alle vurderingerne i brevet. Blandt andet mener vi fortsat, at muslingeskrabets påvirkning af fjordens økosystem skal tages langt mere alvorligt.
Men på ét afgørende punkt synes der nu at være en fælles interesse: Fiskerne vil gerne ud. Red Isefjord ønsker muslingeskrabet stoppet.
Nu handler det om at få politikerne til at skabe den vej ud, der gør det muligt.
Rasmus Wittrups svar til Red Isefjord
Hej Peter (Peter Hvalkof, forperson i Red Isefjord, red.)
Jeg tror, det er første gang, I har taget direkte kontakt til os, og det ser jeg som positivt. Men jeg må også sige, at dialogen bliver vanskelig, når man samtidig ser de mange hårde kommentarer om fiskerne, som jeres kommunikation er med til at skabe.
Vi, der har uddannet os som fiskere og levet af erhvervet hele vores liv, er også mennesker med familier, gæld og økonomiske forpligtelser. Vi har alle investeret millioner i både og fiskerirettigheder og har drevet et fuldt lovligt erhverv inden for de regler, staten har fastsat.
Vi ved godt, at den økologiske tilstand i fjordene er dårlig. Men muslingefiskeriet kan ikke stå alene med ansvaret. Der fiskes eksempelvis ikke muslinger i Roskilde Fjord, Odense Fjord eller Kolding Fjord, og alligevel er tilstanden også dårlig dér.
For mere end 10 år siden sagde vi, at hvis politikerne ønsker at lukke muslingefiskeriet, er det i orden med os – men fiskerne skal have mulighed for at komme ordentligt ud af erhvervet. Man kan ikke først give tilladelse til et erhverv og bagefter lukke det fra den ene dag til den anden og efterlade folk med millioner i gæld.
Det vigtigste er, at der faktisk allerede ligger en løsning. I En ny kurs for dansk fiskeri fra 2. juli 2025 blev det aftalt, at fiskeriet skal kunne stoppes hurtigt gennem en frivillig kompensationsordning. Pengene er afsat, og fiskerne vil gerne ud.
Jeg var selv med i forhandlingerne med den tidligere minister Jacob Jensen, og i februar var ordningen på plads. Den skulle bare godkendes i udvalget. Men efter valget gik processen i stå. Siden har jeg flere gange forsøgt at få Maria Gerding og hendes kontor til at få sagen afsluttet. Men uden held.
Derfor mener jeg, at vi får langt mere ud af at samarbejde end af at angribe hinanden. Hvis I ønsker muslingefiskeriet stoppet, og fiskerne gerne vil stoppe, så lad os sammen lægge pres på for at få den allerede aftalte ordning gennemført.
Måske kunne borgmestrene fra de berørte kommuner også gå sammen om at lægge pres på. Det gælder ikke kun Isefjorden, men også den jyske østkyst.
Vi er faktisk enige om målet. Nu mangler vi bare at få politikerne til at gennemføre den løsning, der allerede er besluttet.
Med venlig hilsen / Kind Regards
Rasmus Wittrup
Direktør,
Wittrup PR
Snaptun strandvej 1
7130 Juelsminde
11. september 2026 | Muslingeskrab
Isefjorden er i alvorlig miljømæssig krise. Alligevel fortsætter to muslingeskrabere deres bundslæbende fiskeri i fjorden. Ejerne kan stoppe det i morgen – hvis de vil.
Åbent brev til ejerne af Fortuna og Ronja
9. september 2026
Til
Wittrup P/R
c/o Stig Wittrup
Snaptun Strandvej 1
7130 Juelsminde
og
Fortuna Muslinger ApS
v/Tage Petersen
Øroddevej 100A
7900 Nykøbing Mors
Isefjordens miljøtilstand er alvorligt forringet. I perioden 2015–2021 blev fjorden klassificeret som værende i moderat økologisk tilstand, men de seneste 5 år han den været i ringe økologisk tilstand. Det er stik imod målet om, at Danmark skal sikre god økologisk tilstand i vores fjorde og kystvande.
Vi mener, at det omfattende fiskeri efter blåmuslinger med bundslæbende redskaber er en væsentlig del af problemet. Fiskeriet foregår i Isefjorden med jeres to specialbyggede muslingeskrabere, Fortuna og Ronja.
Konsekvenserne mærkes ikke kun under havoverfladen. De mærkes også af de mennesker, der bor omkring fjorden, og af de mange turister og fritidsbrugere, som kommer hertil for at opleve et levende fjordmiljø. Det er blevet stadig vanskeligere at fange fisk fra kysten, og selv en beskeden fangst af rejer kan kræve mange timers indsats.
Tilladelserne er påklaget
Fortuna og Ronja har kajplads i Hundested Havn og fortsætter dermed deres fiskeri i Isefjorden.
I marts 2026 blev der udstedt nye tilladelser til muslingeskrab med de to fartøjer. Efter vores advokaters vurdering er tilladelserne ulovlige, og i Red Isefjord har vi derfor indgivet klage med krav om, at de to tilladelser annulleres. Men en eventuel juridisk afgørelse behøver ikke være forudsætningen for, at der bliver handlet.
I kan gøre en forskel nu
I, som ejer de to fartøjer, har mulighed for at give Isefjorden en øjeblikkelig håndsrækning: Stop muslingeskrabet i Isefjorden og træk Fortuna og Ronja hjem. Det vil være et konkret og øjeblikkeligt bidrag til at mindske presset på fjordens miljø. Derfor opfordrer vi jer til at tage dette skridt – af hensyn til Isefjorden, til de mennesker, der bor omkring den, og til de mange, der hvert år besøger og bruger fjorden.
Isefjorden har brug for, at vi handler nu.
Med venlig hilsen,
Peter Hvalkof, forperson i Red Isefjord
26. august 2026 | Muslingeskrab
Kystvandrådet anerkender, at muslingeskrab kan skade fjordens økosystem. Alligevel anbefaler rådet ikke en hurtigere udfasning. Red Isefjord mener, at vi allerede ved nok til at handle – fjordene kan ikke vente til 2034.
(mere…)
19. august 2026 | Begivenheder
Den 20. september 2026 vil biolog Mette Østergaard Lauridsen fortælle om 29 års forandringer i fjordens bundfauna.
(mere…)
10. august 2026 | Begivenheder
Søndag den 16. august kan du møde Red Isefjord på Holbæk Havn, når Fjordens Dag inviterer til en blå-grøn folkefest for hele familien.
Kom forbi vores stand og få et kig under overfladen. Vi viser, hvad der sker i Isefjord – og hvorfor der er brug for handling, hvis fjorden igen skal blive et levende og mangfoldigt havområde.
Fjordens Dag – en blå-grøn folkefest
Søndag den 16. august fra kl. 11-15 kan du møde lokale foreninger, aktører og fagfolk og opleve et væld af gratis aktiviteter både på vandet og langs havnen.
I år er Fjordens Dag slået sammen med Klimasejladsfestivalen, så dagen byder både på oplevelser, fællesskab og ny viden om vores fælles fjord. Der bliver blandt andet fokus på fjordens natur og miljø, maritime aktiviteter, grønne initiativer, foredrag, musik og masser af aktiviteter for både børn og voksne.
Red Isefjord er med – og hos os kan du komme helt tæt på det, der foregår under overfladen.
Kom tæt på livet i fjorden
Hvordan renser blåmuslinger egentlig vandet? Hvordan ser havbunden ud under overfladen? Og hvad sker der med dyr og fisk, når gamle fiskeredskaber bliver liggende på fjordbunden?
På Fjordens Dag kan du få svarene hos Red Isefjord.
Se blåmuslingerne rense fjordvandet
Vi opstiller akvarier, hvor du med egne øjne kan se, hvordan blåmuslinger filtrerer vandet.
Blåmuslinger er naturlige filtratorer. De suger vand ind, filtrerer blandt andet plankton og organiske partikler fra og sender det filtrerede vand tilbage. Det er en fascinerende proces – og samtidig et godt eksempel på, hvordan naturens egne økosystemer kan være med til at holde vandet klart og skabe bedre livsbetingelser i fjorden.
Kom og se, hvor meget vand en musling kan filtrere, og hør mere om muslingernes rolle i Isefjordens økosystem.
Spøgelsesgarn – fiskeredskaber, der fortsætter med at fange
Vi får også besøg af en skolebåd, hvor du kan blive klogere på spøgelsesgarn.
Når fiskegarn og andre fiskeredskaber går tabt eller efterlades på havbunden, kan de fortsætte med at fange fisk, krabber og andre dyr. Redskaberne kan dermed blive ved med at gøre skade, selv om de ikke længere bliver brugt.
På skolebåden kan du høre mere om problemet, se hvordan spøgelsesgarn findes og få information om, hvordan de kan fjernes fra fjordbunden.
Det er et konkret eksempel på, hvordan vi mennesker kan efterlade spor i havet – men også på, at vi faktisk kan gøre noget ved problemet.
Se Isefjord fra havbunden – før og nu
Noget af det mest tankevækkende på vores stand bliver billeder og video fra havbunden.
Vi viser optagelser, der dokumenterer forholdene i Isefjord før og nu. Billederne fortæller historien om en fjord, der gennem årene er blevet kraftigt forringet.
Under den blanke havoverflade kan virkeligheden være en helt anden: færre planter, færre levesteder og et økosystem, der er under stort pres.
Når man ser udviklingen på billeder, bliver det tydeligt, hvorfor vi mener, at Isefjord har brug for en reel genoplivning.
Vi vil gerne vise både det, der er gået galt, og det potentiale, der stadig findes, hvis vi får skabt de rigtige rammer for fjordens natur.
Mød de mennesker, der kæmper for Isefjord
Hos Red Isefjord arbejder vi for en levende fjord med rent vand, en sund havbund og plads til et rigt plante- og dyreliv.
På Fjordens Dag kan du møde nogle af de miljøaktivister og frivillige, der lægger kræfter i arbejdet.
Kom forbi til en snak om:
- hvad der er galt med Isefjord
- hvad Red Isefjord arbejder for
- hvad vi konkret gør for at dokumentere og beskytte fjorden
- hvordan du selv kan engagere dig
- og hvordan du kan støtte arbejdet.
Du behøver ikke være biolog, dykker eller miljøekspert for at gøre en forskel. Engagement begynder ofte med en samtale, et medlemskab, en frivillig indsats eller bare med at være med til at sprede budskabet.
Du kan også støtte Red Isefjord ved at blive medlem eller købe en af vores T-shirts.
Vi ses på kajen søndag den 16. august!
Se det fulde program for Fjordens Dag her.
13. juli 2026 | Artikler
Et nyt speciale fra Aarhus Universitet peger på, at mange års intensivt muslingeskrab har haft betydelige konsekvenser for bundlivet i Lammefjorden.
Specialet er netop blevet forsvaret af Mette Østergaard Lauridsen, og Red Isefjord har fået tilladelse til at offentliggøre rapporten. Vi mener, at resultaterne fortjener stor opmærksomhed – både blandt borgere og hos de politikere og myndigheder, der har ansvaret for forvaltningen af Isefjorden.
Undersøgelsen bygger på prøver indsamlet i Lammefjorden og Holbæk Fjord i 2025, som sammenlignes med tilsvarende undersøgelser fra 1996. Ved hjælp af et anerkendt Before-After Control-Impact (BACI)-design undersøger specialet, hvordan bundfaunaen har udviklet sig i de to fjorde gennem næsten tre årtier.
Undersøgelsens vigtigste resultater
Specialet viser blandt andet:
- Et signifikant fald i biodiversiteten i Lammefjorden siden 1996 sammenlignet med Holbæk Fjord, som ikke er blevet skrabet intensivt for muslinger.
- Et signifikant fald i antallet af bundlevende dyr.
- En udvikling, hvor robuste og hurtigt koloniserende arter i stigende grad erstatter et mere varieret dyreliv – et mønster, der er karakteristisk for et forstyrret havbundsmiljø.
- Resultaterne peger samlet på, at langvarigt muslingeskrab kan have betydelige langsigtede konsekvenser for biodiversiteten og den funktionelle mangfoldighed i blødbundshabitater.
Forskningen understøtter behovet for en skånsom forvaltning
Siden Red Isefjord blev stiftet, har foreningen dokumenteret muslingeskrabets påvirkning gennem foto- og videooptagelser samt beretninger fra borgere langs fjorden. Dette speciale bidrager med ny, uafhængig forskning, som viser en markant tilbagegang i biodiversiteten i Lammefjordens bundfauna over de seneste 29 år.
Specialets resultater understreger behovet for, at hensynet til biodiversiteten får en mere fremtrædende plads i forvaltningen af fjorden. Når forskningen peger på betydelige langsigtede konsekvenser af muslingeskrab, bør det indgå i vurderingen af, om udfasningen af fiskerimetoden bør fremskyndes.
Red Isefjord vil fortsat samarbejde med forskere, myndigheder og borgere om at skabe den bedst mulige viden om Isefjordens tilstand. Kun med et solidt fagligt grundlag kan vi træffe de rigtige beslutninger for fjordens natur og sikre et rigere liv under overfladen for kommende generationer.
Specialet kan læses i sin fulde længde her:
Effects of Blue mussel dredging
9. juni 2026 | Artikler
Der er sket en ændring i bestyrelsen i Red Isefjord: Vores hidtidige formand, Torben Justesen, har valgt at træde tilbage for at hellige sig andre opgaver.
Vi vil gerne rette en stor og oprigtig tak til Torben for hans enorme indsats siden foreningens start. Hans engagement har været afgørende for, at Red Isefjord på kort tid er blevet en stærk stemme for fjorden.
Bestyrelsen har konstitueret sig på ny, og Peter Hvalkof er indtrådt som fungerende formand. Samtidig er Niels Henning Jensen trådt ind i bestyrelsen som første suppleant.
Red Isefjord står fortsat samlet om den opgave, vi blev stiftet for: At arbejde for en levende og sund Isefjord.
Vi fortsætter med at indsamle viden, skabe opmærksomhed om fjordens tilstand, arrangere møder og aktiviteter samt lægge pres på beslutningstagere for at forbedre miljøet i fjordsystemet.
Tak til alle medlemmer, frivillige og støtter, som bakker op om arbejdet. Sammen holder vi fokus på det, der er vigtigt: At få liv tilbage i fjorden.
// Red Isefjord
