Fødevareministeren blokerer for grøn omstilling i muslinge-erhvervet

Fødevareministeren blokerer for grøn omstilling i muslinge-erhvervet

Fødevareministeren har tydeligvis ikke forstået budskabet fra de fem borgmestre i kommunerne omkring Isefjorden, som opfordrer til hurtigst muligt at stoppe for muslingeskrab.

Fødevareministeren, som har tætte relationer til både landbrug og fiskeri, prioriterer i stedet at frede muslingeerhvervet, og at beskytte en meget lille nicheproduktion med en ringe økonomi , som ikke genererer nogen form for værdi i lokalsamfundet, men til gengæld påfører fjordens havmiljø massive skader! 

Så længe fødevareministeren uberettiget taler om ”ekspropriation”, og forsvarer et erhverv, som anvender en forældet og naturødelæggende produktionsmetode, bliver erhvervet siddende tungt på udstedte muslingelicenser i Isefjord og Østjyske fjorde.

Skulle regeringen i et anfald af realitetssans og handlekraft alligevel beslutte at inddrage alle licenser til muslingeskrab, vil beslutningen utvivlsomt blive mødt af urimelige og ublu krav om økonomisk kompensation til erhvervet!

Regeringens udspil til ny fiskeriaftale er fuld af ukonkrete og floromvundne løfter og floskler om grøn omstilling og bæredygtighed i dansk fiskeri, men indeholder absolut intet incitament for erhvervet til nytænkning og stop for en økonomisk tvivlsomt og miljøskadeligt aktivitet.

Muslingeskraber i Isefjord

Faktaark – zoner med forbud mod bundslæbende redskaber

Isefjord bliver i sandhed ladt i stikken af regeringen og overlades til fortsat statsautoriseret ødelæggelse af naturværdier i yderligere otte år!

Ophvirvlet bundsediment efter muslingeskraber

 

Meld dig ind i foreningen Red Isefjord for at være med til at redde Isefjord og sætte en stopper for den ødelæggende aktivitet.