20. oktober 2026 | Artikler
Foredrag med Kjeld Hansen og Hans Jørn Kolmos torsdag den 26. november 2026 kl. 19.00 på Asnæs Skole.
Red Isefjord inviterer i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Odsherred til en aften om pesticider, antibiotika og de alvorlige konsekvenser af vores brug af dem.
Pesticider og antibiotika blev hyldet som mirakelmidler, da de for alvor vandt frem efter Anden Verdenskrig. De har reddet millioner af menneskeliv og spillet en afgørende rolle i udviklingen af det moderne landbrug og sundhedsvæsen. Men i dag står vi over for en alvorlig bagside: Overforbrug og mangelfuld regulering truer med at sætte de store fremskridt over styr.
Hvordan påvirker sprøjtegifte vores natur, biodiversitet og drikkevand? Hvilke konsekvenser har det omfattende antibiotikaforbrug i landbruget for udviklingen af resistente bakterier – og dermed for vores muligheder for at behandle infektioner? Og hvad betyder det hele for vores miljø, vores sundhed og kommende generationers fremtid?
Det er nogle af de spørgsmål, journalist og miljøforfatter Kjeld Hansen og professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos, en af Danmarks førende eksperter i antibiotikaresistens, sætter fokus på i foredraget Fra mirakel til mareridt.
Med afsæt i deres arbejde belyser de, hvordan pesticider og antibiotika, der oprindeligt blev betragtet som løsninger på store samfundsproblemer, også kan skabe nye og vidtrækkende udfordringer. Det gælder blandt andet tab af biodiversitet, forurening af drikkevandet og udviklingen af bakterier, som vores antibiotika ikke længere kan bekæmpe effektivt.
Aftenen lægger op til refleksion over, hvordan vi forvalter vores naturressourcer, beskytter vores drikkevand og sikrer en mere bæredygtig fremtid. For det handler ikke kun om landbrug og medicin – det handler også om naturen omkring os, vores fælles sundhed og det ansvar, vi har over for kommende generationer.
Kom og vær med til en vigtig aften med viden, perspektiver og debat om nogle af de udfordringer, vi er nødt til at forholde os til.
Praktisk information
- Dato: Torsdag den 26. november 2026
- Tid: Kl. 19.00
- Sted: Asnæs Skole, Stadionvej 6, 4550 Asnæs
- Arrangører: Red Isefjord og Danmarks Naturfredningsforening Odsherred
23. september 2026 | Artikler, Muslingeskrab
I et åbent brev opfordrede Red Isefjord for nylig muslingefiskerne til at trække deres fartøjer hjem. Nu svarer ejeren af kutteren Ronja, med en opsigtsvækkende melding: “Fiskerne vil gerne ud.”
Det er ikke Red Isefjord, der siger det. Det er fiskeren selv.
Rasmus Wittrup er direktør i Wittrup PR og ejer af kutteren Ronja, som skraber muslinger i Isefjord. I sit svar til Red Isefjord peger han på, at fiskerne har investeret store beløb i både og fiskerirettigheder, og at de derfor har brug for en ordentlig vej ud af erhvervet. Han efterlyser en frivillig kompensations- og omstillingsordning, som kan gøre det muligt for fiskerne at stoppe.
Spørgsmålet er altså ikke, om muslingeskrabet i Isefjord skal udfases, men hvordan og hvor hurtigt det kan ske.
Hvorfor fortsætter muslingeskrabet?
I juli 2026 meldte Miljøministeriet ud, at muslingefiskeriet i blandt andet Isefjord skal ophøre senest 30. september 2034. Samtidig understregede ministeriet, at ambitionen er at få muslingefiskeriet udfaset før 2034, og at der er afsat 13 mio. kr. til fiskere, der ønsker at omstille sig eller træde ud af fiskeriet tidligere.
Alligevel fortsætter muslingeskrabet i Isefjorden.
Politikerne har besluttet, at muslingefiskeriet skal udfases. Fiskerne siger, at de gerne vil ud. Og samtidig fortsætter fiskeriet. Det er et paradoks.
Det samme budskab kommer nu fra Limfjorden
I går bragte DR en historie om muslingefiskerne i Limfjorden, hvor budskabet ligeledes er, at fiskerne ønsker hjælp til at komme ud af erhvervet.
DR: Muslingefiskernes sidste nødråb – hjælp os med at lukke vores erhverv
Dermed tegner der sig et billede af et erhverv, hvor både miljøhensyn og fiskernes egne interesser peger i retning af en omstilling.
For Red Isefjord er det afgørende, at Isefjorden får mulighed for at komme sig. Vi mener derfor fortsat, at det bundslæbende muslingefiskeri bør ophøre. Hvis fiskerne gerne vil ud, og samfundet ønsker fiskeriet udfaset, hvorfor skal vi så vente?
Det er et spørgsmål, der nu må rettes til politikerne.
Måske er tiden inde til, at miljøorganisationer, fiskere, kommuner og politikere finder sammen om at få gennemført den løsning, som allerede er politisk besluttet – og få skabt en ordentlig vej ud af erhvervet for de fiskere, der ønsker det.
Vi offentliggør hele svaret
Rasmus Wittrup har givet Red Isefjord tilladelse til at offentliggøre sit svar på vores åbne brev. Vi bringer det derfor her i sin fulde længde.
Vi gør det, fordi vi mener, at debatten om Isefjorden bliver bedre, når også fiskernes perspektiv kommer frem. Vi er ikke enige i alle vurderingerne i brevet. Blandt andet mener vi fortsat, at muslingeskrabets påvirkning af fjordens økosystem skal tages langt mere alvorligt.
Men på ét afgørende punkt synes der nu at være en fælles interesse: Fiskerne vil gerne ud. Red Isefjord ønsker muslingeskrabet stoppet.
Nu handler det om at få politikerne til at skabe den vej ud, der gør det muligt.
Rasmus Wittrups svar til Red Isefjord
Hej Peter (Peter Hvalkof, forperson i Red Isefjord, red.)
Jeg tror, det er første gang, I har taget direkte kontakt til os, og det ser jeg som positivt. Men jeg må også sige, at dialogen bliver vanskelig, når man samtidig ser de mange hårde kommentarer om fiskerne, som jeres kommunikation er med til at skabe.
Vi, der har uddannet os som fiskere og levet af erhvervet hele vores liv, er også mennesker med familier, gæld og økonomiske forpligtelser. Vi har alle investeret millioner i både og fiskerirettigheder og har drevet et fuldt lovligt erhverv inden for de regler, staten har fastsat.
Vi ved godt, at den økologiske tilstand i fjordene er dårlig. Men muslingefiskeriet kan ikke stå alene med ansvaret. Der fiskes eksempelvis ikke muslinger i Roskilde Fjord, Odense Fjord eller Kolding Fjord, og alligevel er tilstanden også dårlig dér.
For mere end 10 år siden sagde vi, at hvis politikerne ønsker at lukke muslingefiskeriet, er det i orden med os – men fiskerne skal have mulighed for at komme ordentligt ud af erhvervet. Man kan ikke først give tilladelse til et erhverv og bagefter lukke det fra den ene dag til den anden og efterlade folk med millioner i gæld.
Det vigtigste er, at der faktisk allerede ligger en løsning. I En ny kurs for dansk fiskeri fra 2. juli 2025 blev det aftalt, at fiskeriet skal kunne stoppes hurtigt gennem en frivillig kompensationsordning. Pengene er afsat, og fiskerne vil gerne ud.
Jeg var selv med i forhandlingerne med den tidligere minister Jacob Jensen, og i februar var ordningen på plads. Den skulle bare godkendes i udvalget. Men efter valget gik processen i stå. Siden har jeg flere gange forsøgt at få Maria Gerding og hendes kontor til at få sagen afsluttet. Men uden held.
Derfor mener jeg, at vi får langt mere ud af at samarbejde end af at angribe hinanden. Hvis I ønsker muslingefiskeriet stoppet, og fiskerne gerne vil stoppe, så lad os sammen lægge pres på for at få den allerede aftalte ordning gennemført.
Måske kunne borgmestrene fra de berørte kommuner også gå sammen om at lægge pres på. Det gælder ikke kun Isefjorden, men også den jyske østkyst.
Vi er faktisk enige om målet. Nu mangler vi bare at få politikerne til at gennemføre den løsning, der allerede er besluttet.
Med venlig hilsen / Kind Regards
Rasmus Wittrup
Direktør,
Wittrup PR
Snaptun strandvej 1
7130 Juelsminde
13. juli 2026 | Artikler
Et nyt speciale fra Aarhus Universitet peger på, at mange års intensivt muslingeskrab har haft betydelige konsekvenser for bundlivet i Lammefjorden.
Specialet er netop blevet forsvaret af Mette Østergaard Lauridsen, og Red Isefjord har fået tilladelse til at offentliggøre rapporten. Vi mener, at resultaterne fortjener stor opmærksomhed – både blandt borgere og hos de politikere og myndigheder, der har ansvaret for forvaltningen af Isefjorden.
Undersøgelsen bygger på prøver indsamlet i Lammefjorden og Holbæk Fjord i 2025, som sammenlignes med tilsvarende undersøgelser fra 1996. Ved hjælp af et anerkendt Before-After Control-Impact (BACI)-design undersøger specialet, hvordan bundfaunaen har udviklet sig i de to fjorde gennem næsten tre årtier.
Undersøgelsens vigtigste resultater
Specialet viser blandt andet:
- Et signifikant fald i biodiversiteten i Lammefjorden siden 1996 sammenlignet med Holbæk Fjord, som ikke er blevet skrabet intensivt for muslinger.
- Et signifikant fald i antallet af bundlevende dyr.
- En udvikling, hvor robuste og hurtigt koloniserende arter i stigende grad erstatter et mere varieret dyreliv – et mønster, der er karakteristisk for et forstyrret havbundsmiljø.
- Resultaterne peger samlet på, at langvarigt muslingeskrab kan have betydelige langsigtede konsekvenser for biodiversiteten og den funktionelle mangfoldighed i blødbundshabitater.
Forskningen understøtter behovet for en skånsom forvaltning
Siden Red Isefjord blev stiftet, har foreningen dokumenteret muslingeskrabets påvirkning gennem foto- og videooptagelser samt beretninger fra borgere langs fjorden. Dette speciale bidrager med ny, uafhængig forskning, som viser en markant tilbagegang i biodiversiteten i Lammefjordens bundfauna over de seneste 29 år.
Specialets resultater understreger behovet for, at hensynet til biodiversiteten får en mere fremtrædende plads i forvaltningen af fjorden. Når forskningen peger på betydelige langsigtede konsekvenser af muslingeskrab, bør det indgå i vurderingen af, om udfasningen af fiskerimetoden bør fremskyndes.
Red Isefjord vil fortsat samarbejde med forskere, myndigheder og borgere om at skabe den bedst mulige viden om Isefjordens tilstand. Kun med et solidt fagligt grundlag kan vi træffe de rigtige beslutninger for fjordens natur og sikre et rigere liv under overfladen for kommende generationer.
Specialet kan læses i sin fulde længde her:
Effects of Blue mussel dredging
9. juni 2026 | Artikler
Der er sket en ændring i bestyrelsen i Red Isefjord: Vores hidtidige formand, Torben Justesen, har valgt at træde tilbage for at hellige sig andre opgaver.
Vi vil gerne rette en stor og oprigtig tak til Torben for hans enorme indsats siden foreningens start. Hans engagement har været afgørende for, at Red Isefjord på kort tid er blevet en stærk stemme for fjorden.
Bestyrelsen har konstitueret sig på ny, og Peter Hvalkof er indtrådt som fungerende formand. Samtidig er Niels Henning Jensen trådt ind i bestyrelsen som første suppleant.
Red Isefjord står fortsat samlet om den opgave, vi blev stiftet for: At arbejde for en levende og sund Isefjord.
Vi fortsætter med at indsamle viden, skabe opmærksomhed om fjordens tilstand, arrangere møder og aktiviteter samt lægge pres på beslutningstagere for at forbedre miljøet i fjordsystemet.
Tak til alle medlemmer, frivillige og støtter, som bakker op om arbejdet. Sammen holder vi fokus på det, der er vigtigt: At få liv tilbage i fjorden.
// Red Isefjord
13. november 2025 | Artikler
Et markant antal kommunalpolitiske kandidater fra de seks kommuner rundt om
Isefjorden har nu skrevet under på Redningsplanen for Isefjord – en fælles plan for at
genoplive fjordens liv og genskabe et sundt havmiljø.
Over 90 kandidater fra alle seks fjordkommuner har tilsluttet sig planen, som er
udarbejdet af borgerbevægelsen Red Isefjord i samarbejde med fagfolk, politikere og
lokale ildsjæle. Det er formentlig enestående i Danmark, at så mange lokalpolitikere
forpligter sig til at samarbejde om et naturgenopretningsprojekt før et kommunalvalg.
Ideen til planen kommer fra Alternativets kandidat til byrådet i Frederikssund, Christina
Maria Petersen. Hun fik ideen på et dyk i sidste uge i den nordlige del af Isefjorden
sammen med medlem af Folketinget Torsten Gejl, Å
Foreningen ”Red Isefjorden” har sammen med fagfolk færdigudviklet planen og samlet
opbakning fra politikere i alle seks kommuner omkring vores store fjordsystem.
En plan med konkrete handlinger
Redningsplanen peger på fem hovedområder, hvor kommuner og stat kan handle:
- Stop for muslingeskrab og fjernelse af bundfauna
- Reduktion af kvælstofudledning fra landbrugsområder
- Genopretning af fjordbunden med stenrev og ålegræs
- Et fælles forsknings- og overvågningsprogram for fjordens økologi
- Et varigt samarbejde mellem fjordkommunerne – et egentligt fjordråd.
Planen er allerede sendt til samtlige borgmesterkandidater og
kommunalbestyrelsesaspiranter i Holbæk, Odsherred, Lejre, Roskilde, Frederikssund og
Halsnæs kommuner. Responsen har været overvældende.
Torben Justesen, Formand for foreningen ”Red Isefjorden”:
“Det er første gang, vi ser en så bred politisk tilslutning til en konkret handlingsplan for fjorden. Det viser, at Isefjordens tilstand ikke længere er et partipolitisk spørgsmål – det handler om ansvar. Det allervigtigste er, at så mange politikere som muligt lægger hånden på kogepladen og lover at samarbejde om det meget store projekt det er, at genoplive Isefjorden. Nu kan vi komme i gang med at se på alle de andre faktorer, der er nødvendige at få på plads, når næringsstofferne i fjorden reduceres og vandet bliver klarere. Vi har fået svar fra politikere på tværs af partier, som klart siger: Nu skal der handles. Fjorden skal have ilt og liv igen – og det haster”
Christina Maria Petersen, byrådskandidat for Alternativet i Frederikssund:
”Vi fik ideen til at foreslå en redningsplan for Isefjorden, da vi var ude i fjorden på et dyk ved Alholm for at se et af de steder i Isefjorden, hvor der stadigvæk er lidt af det liv, der igen skal spredes ud i resten af fjorden. Der er så mange faktorer på plads, at vi er nødt til at lave en plan, som politikere i de seks kommuner omkring Isefjorden forpligter sig på at arbejde videre med. Isefjorden er så hårdt ramt, at ingen kan genoplive den alene.”
Joachim Hjerl, byrådskandidat for Radikale Venstre i Odsherred:
”Radikale Venstre i Odsherred bakker varmt op om tiltag, der har til hensigt at genskabe balance i Isefjordens økosystemer – herunder den Genoplivningsplan for Isefjorden, som foreningen Red Isefjord har lanceret. Vi vil dog gerne udfordre den præmis, at regenerative produktionsformer ikke bør sættes i værk før fjordens balance er genskabt. Tværtimod er det vores opfattelse, at regenerative indsatser kan være med til at fremskynde fjordens heling – så længe skala og placering er valgt med naturhensynet i højsædet. Vi glæder os til sammen med andre gode kræfter at udvikle en regenerativ strategi for vores fælles fjord.”
Det strømmer stadigvæk ind med støtteerklæringer fra byrådskandidater omkring Isefjorden og i Facebookgruppen ”Red Isefjorden” bliver de støttende kandidater noteret efterhånden som de løber ind.
Fælles ansvar for fjordens fremtid
Isefjorden er i dag blandt Danmarks mest belastede fjorde, med udbredte iltsvind,
døde bundområder og tab af biodiversitet.
Red Isefjord opfordrer nu kommunerne til at tage det næste skridt og gøre
Redningsplanen til grundlag for et samlet politisk initiativ.
Læs mere om redningsplanen og se alle underskiverne
Klik her
13. november 2025 | Artikler
Dette dokument er et forslag til en genoplivningsplan for Isefjorden, udarbejdet i samarbejde mellem Red Isefjord, Gunni Ærtebjerg og Jørgen L. S. Hansen (Aarhus Universitet), MF Torsten Gejl (Å). Planen har opbakning fra en række politikere, NGO’er og fagfolk, herunder Stiig Markager, der deler ønsket om at bringe livet tilbage i Isefjorden.
Planen vil løbende kunne justeres i takt med ny viden og politiske prioriteringer. Målet er, at kommunalpolitikere fra alle seks kommuner omkring fjorden tager planen med ind i de nye byråd som udgangspunkt for et tværpolitisk og tværkommunalt samarbejde om at genoplive fjorden.
Status
Økosystemet i Isefjorden er alvorligt svækket: antallet af fisk og diversiteten af arter er kraftigt reduceret, store dele af ålegræsset er forsvundet, stenrevene er fjernet, og vandet er belastet med kvælstof, tungmetaller og pesticider.
Ifølge faglige vurderinger er artsdiversiteten i bundmiljøet reduceret til omkring 10 % af det oprindelige niveau, mens enkelte arter fortsat findes lokalt i reducerede bestande.
Der er dog grund til håb. Med den grønne trepartsaftale ventes kvælstofudledningen til fjordsystemet gradvist at falde, og fiskeriaftalen rummer en målsætning om, at muslingefiskeri med bundskrab skal ophøre inden for syv år. Fjordens tilstand kræver dog, at forbedringer iværksættes hurtigere og at kommuner, forskere og civilsamfund arbejder parallelt for at styrke naturens modstandskraft.
Indsatsområder
Følgende punkter udgør indsatsområder, som skal afklares og prioriteres i samarbejde mellem kommunerne, staten, forskningsinstitutioner og civilsamfundet. Hvert initiativ bør vurderes fagligt og økonomisk, og indsatsen bør planlægges, så aktiviteterne støtter hinanden og skaber størst mulig samlet effekt. Det vigtigste indsatsområde er ophør af muslingeskrab i Isefjorden, da fjordens bundmiljø ikke kan genskabes, før denne aktivitet ophører.
1. Muslingeskrab og bundpåvirkende aktiviteter
Fjordens bundmiljø er hårdt belastet og kræver ro for at kunne genoprettes. Muslingeskrab og andre aktiviteter, der påvirker fjordbunden, bør ophøre hurtigst muligt, så de naturlige økosystemer kan genopbygges.
Eventuelle fremtidige initiativer – herunder såkaldte regenerative produktionsformer eller andre former for udnyttelse af bundlevende organismer – skal vurderes grundigt, dokumenteres videnskabeligt og godkendes politisk, før de iværksættes. Først når fjordens økologiske balance er genskabt, kan der eventuelt overvejes forsøg eller projekter, der bygger på naturens egne processer og ikke skader bundfauna eller biodiversitet.
2. Udlægning af stenrev
Kortlæg, hvor der tidligere har været stenrev, og hvor udlægning i dag vil være mest gavnlig. Formålet er at genskabe stabile bundforhold og nye levesteder for flora og fauna – ikke nødvendigvis på de historiske positioner, men dér, hvor effekten bliver størst.
3. Overvågning og forskning
Et sammenhængende måleprogram for vandkvalitet, bundfauna og biodiversitet er nødvendigt for at dokumentere udviklingen og styre indsatsen. Der bør igangsættes et forskningsprojekt om pesticider i fjorden, da der i dag findes meget begrænset viden om koncentrationer og biologiske effekter. Projektet kan gennemføres i samarbejde mellem forskningsinstitutioner og myndigheder og eventuelt indgå i den grønne treparts måleprogram.
4. Ålegræs
Udplantning skal bygge på kortlægning og forsøg i områder med god vandudskiftning og uden aktivt muslingefiskeri. Kortlægningen bør vise, hvor meget ålegræs der er forsvundet, og hvor evt. genplantning vil give størst gevinst for iltproduktion og biodiversitet.
5. Udsætning af fisk
Der skal udarbejdes en fagligt baseret plan for udsætning af fisk, hvor der tages hensyn til økologisk balance og naturlige fødekæder. Formålet er at understøtte genopbygningen af et stabilt fiskesamfund – ikke at øge det samlede fiskeritryk.
6. Håndtering af slam
I visse områder er der op til én meter slam på bunden. Eksperter bør vurdere, om fjernelse i udvalgte zoner vil gavne fjordens økologi, eller om naturlig omdannelse er mere hensigtsmæssig. Slammet indeholder store mængder organisk kulstof, og eventuelle tiltag skal ske på solidt videnskabeligt grundlag med fokus på at minimere klimabelastning.
7. Spøgelsesgarn
Der bør først gennemføres en screening af Isefjorden for at vurdere omfanget og betydningen af eventuelle spøgelsesgarn. Hvis screeningen viser, at problemet er væsentligt, kan der efterfølgende iværksættes en målrettet indsats for fjernelse i samarbejde med dykkerklubber, foreninger og fonde. En sådan indsats vil kunne bidrage til at reducere mikroplast, tungmetaller og unødvendig fiskedød samt forbedre fjordens samlede økologiske tilstand.
Organisering og samarbejde
Hvordan samarbejdet bedst organiseres – om gennem direkte kommunalt samarbejde eller via et egentligt fjordråd – må afklares politisk. Det afgørende er, at indsatserne koordineres og iværksættes parallelt, så effekten bliver størst, og fagligheden fastholdes.
Spørgsmål om økonomi og ansvarsfordeling skal naturligvis afklares, men der ligger ingen økonomiske bindinger i denne plan. De seks kommuner kan indgå samarbejder, søge fondsmidler og – hvor det er relevant – arbejde for statslig medfinansiering. Ved at stå sammen kan kommunerne opnå store resultater, både fagligt og økonomisk.
Afslutning
Genoplivningen af Isefjorden kræver fælles ansvar, faglig indsigt og vilje til samarbejde på tværs af partier og kommunegrænser. Denne plan er ikke et færdigt svar, men et fælles udgangspunkt for handling, hvor forskere, politikere, erhverv og civilsamfund sammen kan skabe løsninger.
Isefjorden er et fællesgode – og dens fremtid afhænger af, at vi handler i fællesskab.
Underskrivere af Redningsplanen
Listen udvides løbende – opdateret den 13. november 2025
Faglige støtter
Stiig Markager (AU)
Jørgen L. S. Hansen (AU)
Helene Meden Hansen (Greenpeace)
Frederikssund
Tina Tving Stauning (A)
Jesper Wittenburg (A)
Susanne Bettina Jørgensen (A)
Bjørn Rasmussen (A)
Anja Bisp Pedersen (A)
Senol Kahraman (A)
Casper Harild-Ankersen (A)
Sophia Sanne Teresa Johansen (A)
Lars Jepsen (A)
Magni Cederholm (A)
Kenneth Jensen (A)
Anne-Lise Kuhre (A)
Maria Katarina Nielsen (B)
Thomas Hansen (B)
Søren Andreasen Weimann (B)
Anders Madsen (F)
Kaja Jacobsen (F)
Janne Elsborg (F)
Ali Moussa (F)
Stephan Stauersbøl (F)
Anna Paulsen (F)
Rasmus Petersen (Ø)
Ulrik Goos Iversen (Ø)
Christina Maria Petersen (Å)
Ludvig Wittrup (Å)
Halsnæs
Mie Mai Reimers (B)
Nanna Høyrup Andersen (Å)
Birgit Gundorph-Malling (B)
Marianne Lunden (Å)
Holbæk
Christina Krzyrosiak Hansen (A)
Emrah Tuncer (B)
Jesper Hartøft Skajem (F)
Jakob Villadsen (F)
Lykke Palm (F)
Bente Røtting (F)
Morten Holme (F)
Anna Theodora Pihl Brandt (F)
Claus O. Jørgensen (F)
Semir Demiri (F)
Jarl Sabro (F)
Bjørn Olsen (F)
Lars-Emil Woetmann (Å)
Lejre
Ivan Mott (Ø)
Mia Mottelson (Ø)
Anders Lange (Ø)
Peter Sølvsten (Ø)
Amanda Badu (Ø)
Anders Moe (F)
Mikael Ralf Larsen (F)
Anton Hannibal Gregersen (Å)
Troels Land (Ø)
Anders Lange Jørgensen (Ø)
Odsherred
Karina Vincentz (Ny Odsherred)
Søren Myrup (B)
Joachim Hjerl (B)
Thomas Nicolaisen (B)
Bo Espersen (B)
Niels Glahn (B)
Marianne Fritzen (B)
Sebastian Cohrt (B)
Anders Holst (B)
Mie Revsbech Møller (B)
Rasmus Jenlar Ellekjær (B)
Christian Vandel (B)
Morten Alfred Juul Olsen (B)
Gurli Rønnekilde (B)
Kate Jensen (B)
Allan Haslund (B)
Poul Erik Pedersen (B)
Gitte Terp Henriksen (F)
Per Spejder Larsen (SF)
Jeppe Lynge Ravn (Ø)
Anna Herand (Ø)
Mads Bruun Pedersen (Ø)
Joan Augustenborg (Ø)
Mayanoa Kjærgård (Å)
Roskilde
Karina Berg (B)
Helena Tjørnelund (B)
Andreas Nøhr Vestergaard (B)
Jeppe Fransson (B)
Filiz Thunø (A)
Claus Larsen (A)
Troels Toft (A)
Mette Truesen (F)
Adam Ahlstrand Christensen (Ø)
Anne Haarløv (Ø)
Ellie Sabransky (Ø)
Anna Bondo Nielsen (Ø)
Danny Nielsen (Ø)
Tina Boel (F)
Kim Raben (F)
Jeanne Bergmansen (F)
Kim Elmose (F)
Susanne Bech (F)
Ane Ring Laursen (F)
Julia Hunt (F)
Isabella Apelroth (Å)
Dorthe Pagh (A)
Jean Luc (A)
René Vejby Kierch (A)
Anne Marie Wulff Hedenborg (A)
Samir Salameh
Frank Hvid Petersen (A)
