Sådan lyder meldingen fra borgmestrene i fem kommuner omkring Isefjord og Roskilde Fjord
I samarbejde med og på initiativ af RED ISEFJORD har borgmestrene i Odsherred, Halsnæs, Frederikssund, Holbæk og Roskilde kommuner sendt koordinerede henvendelser til regeringen, som opfordrer til hurtigst muligt at stoppe muslingefiskeri med skraber i Isefjord.
Ligesom øvrige bundskrabende fiskeriformer ødelægger muslingeskrab havbunden og fjerner en stor del af plante- og dyreliv. Hvis Iseford skal have en chance for at genvinde god økologisk tilstand, når landbrugets udledninger af næringsstoffer forhåbentlig snart minimeres, er det nødvendigt, at fjorden får fred til at genskabe større områder med naturlige muslingebanker.
En sund og naturlig muslingebestand vil over en årrække kunne øge biodiversitet på- og i fjordbunden og yde et væsentligt bidrag til rensning det alt for næringsholdige fjordvand. RED ISEFORD er en nystartet forening, der arbejder for at bringe Isefjords-systemet tilbage i god økologisk tilstand.